UdendørsarealerTil Ferie Fjord hører lige nu 8.000 m2 grund. Her er bålplads og legeplads med klatretræ, sandkasser, gynger m.m. Her er en kæmpe græsplæne med mindre mål til fodbold, rundbold og andre lege.
Til den lidt mere stille leg er der petanquebane. Desuden er der en udendørs badmintonbane med net som også kan indstilles til volleyball.
Der er mange små haver med hver sin lille hygge kroge, solgård eller terrasse, hvorfra man kan nyde buske og blomstrer. I de parklignende haver med træer og græsplæner er der foruden terrasserne til hver bolig også fællesterrasser med dejlig udsigt ud over flot natur. Fra sommeren 2006 kan man også nyde udsigten over Vilsted sø og gå en dejlig tur omkring denne.
Der er bænke, parasoller, grill og havemøbler overalt, så man kan altid finde en dejlig plet og sidde i fred og ro og nyde det gode vejr og høre og se de mange fugle. Eller man kan bare ligge på en af de mange græsplæner og nyde solen. På Ferie Fjord kan man være ude om aftenen, da der i dele af området er hyggebelysning til midnat.
|